I miss the feeling of your soft hands running slowly down my naked body, gently following the curves from my shoulders to my hips. I miss your kisses in the shower, so passionate that I could never really forget. I miss just standing there feeling the water falling on us, so close together, warming our bodies. I miss just laying in your bed with your arms around me, I miss the sound of our voices when we sing together. I miss the look you always gave me, I miss the way you made me feel, girl I miss you, girl I love you

Rejsen til Amerika

Hun er

Hun er alt det jeg ikke er.
Hun er smuk, naturlig og oprigtigt smuk. Hun er sød og social.
Hun virker så åben og glad, men stadig med mystikken hængene om sig som en kongekåbe Hun har en fantastisk stil, vidunderlig ud over alle grænser. Hun er klog og hun er elegant. Hun kan danse, hun kan spille skuespil.
Hun kan male og hun kan skrive. Hun kan tegne og hun kan fremmane smuk poesi med sin nyspidsede blyant. Hun er dygtig, hun er kreativ, hun er kunstner. Hun er den alle kan lide.
Hun er alt det jeg ikke er hun er alt det jeg drømmer om at være.

genudsendelse

jeg hører Barometeret, helt tilbage fra efteråret og fremefter, i et håb om ikke at blive alt for trist i aften

Jeg vil hjem. Hjem til efterskolen. Hjem til efterskolen og kramme Karin, græde på hendes skulder og fortælle hende hvad der sker, for derefter at støde på Erik og begynde at græde igen, knække sammen og fortælle ham det hele, det altsammen. Jeg savner mit hjem. Min familie. Min storebror, min Erik. Min kontaktgruppelærer, min Karin. Hele min store efterskole-familie. Jeg vil hjem

Jeg udtrykker mig ofte bedst på skrift

Jeg.. ved ikke hvad jeg skal skrive. jeg kan ikke forklare den større mening med alt dette volapyk, det var som men bare det der nu engang lige faldt mig ind undervejs. 

Jeg føler mig akavet, jeg føler mig dum og klæbende. Naiv. Jeg synes bare lige du skulle vide det. Undskyld jeg er så dum og klæbende, så skide naiv. Undskyld jeg er så akavet og utrolig taber-agtig.
Undskyld jeg er mig
 Jeg sidder jo bare herhjemme uden at lave noget af alt det jeg rent faktisk burde lave.
Jeg er træt, og jeg vil bare gerne tilbage på skolen.
Sandheden er jo, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med mit liv. Lige nu sidder jeg og smiler, fordi det lykkedes mig at finde en sange jeg ikke kunne huske, hvad hed. Men, det smil forsvinde jo lige om lidt.
Jeg føler mig kvalt, begrænset, fængslet, så længe jeg er her i Odense.
Desværre skal jeg tilbringe de næste tre år på et gymnasie i den anden ende af byen.
Jeg vil bare så gerne væk. Væk fra det her forældede hul i jorden. Væk, ud i den store vide verden!
Jeg vil væk herfra. Væk fra de samme mennesker man møder på de samme tidspunkter, på de samme steder.
Rutinen om igen.
Når man så engang i mellem har lidt tid tilovers efter skoletid, så går man rundt med de samme venner, på de samme gader, kigger i de samme butikker, og går på de samme caféer, hvor man drikker den samme dyre kop varme kakao man lige så godt kunne havde drukket der hjemme.
Så cykler man den samme vej hjem igen, for den er nu engang hurtigst. Man møder så de samme velkendte mennesker på sin vej, hvorefter man stiller cyklen på det samme sted i garagen, det hvor den nu en engang altid har stået. Inde i huset bliver man dernæst mødt af de samme mennesker som altid har været der, dem vi fandt på at kalde for vor familie. sætter sig ved det samme rodede skrivebord, for at lave de samme lektier som man vist ikke fik lavet i går. Der sidder man så til langt ud på natten, for derefter at kravle ned under dynen og sætte det samme vækkeur til det samme tidspunkt næste morgen.
Kun for at stå op på samme tidspunkt som man plejer, for at gentage den samme kedelige rutine en gang til.
Jeg hader det. Det dræber mig. Langsomt og smertefuldt æder det sig vej gennem mit indre, til der tilsidst intet er tilbage.

min hjerne er gået i stå. du forvirre mig. stop det. jeg har endelig givet slip, givet mig selv lov til at holde af dig. fortæl mig, fortæl mig, hvad du føler i stedet for at slæbe mig gennem dette følelseshelved. stop det. du bliver nødt til at fortælle mig hvad du føler, for jeg kan ikke vide om jeg gætter rigtigt. hold op

Fem dage til jeg går helt sortklædt klamrende til mit lommetørklæde, sætter mig min plads i kirken, og beskuer de smukke blomster på kirkegulvet med tomme øjne, mens jeg tænker tilbage på alle de gode minder og græder lidt mere. Giver min fars hånd endnu et klem.
Fem dage til vi alle er iført klædeligt sort tøj og tråre og flaget står på halvt.

jeg havde for længe siden affundet med med at det nok var sidste gang jeg så dig, og så lige pludselig stod du dér.
du stod der på fortovet,
stod og røg med alle dine gymnasievenner
        ganske få sekunder og du var væk igen

mine øjne falder i
min hjerne sover
mine finger trykker på en masse ligegyldige taster, i et uengageret forsøg på at nå afleveringsfristen
mine tanker står stille i luften, hvor de nu end lige befandt sig,
da min hjerne fald i søvn

Du er så smuk når du smiler. Smil til mig igen dreng, smil til mig og kys mig på panden som du så ofte gør, kys mig på panden og fortæl mig at det nok skal gå. Jeg savner dig dreng, jeg har brug for dig, her, her hos mig..