det gør ondt.

det gør så fucking ondt.
er du godt klar over hvor ondt jeg har lige nu? det er så tæt på fysisk smerte som det overhovedet kan blive!
så hold dog for fanden op med at gå og kysse på mig hele tiden, når du fucking også skal kysse de andre piger! HOLD DIG VÆK FRA MIG! nej vent.. vent lidt.. du er sød. men du skal fucking ikke gå og kysse mig hvis du har noget kørende med en anden! hende og jeg har endda fucking SAMME NAVN! come on man.
du sød, men hold venligst op med at såre mig sådan igen og igen. på forhånd tak.

jeg er så glad, så skide forvirret.

Der er så meget jeg gerne vil sige. Så meget, jeg gerne vil fortælle. Men, jeg ved jo slet ikke, hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Der er så mange ord jeg ikke kan sige, så mange følelser jeg ikke kan beskrive. Men, alligevel prøver jeg, igen og igen, endeløse forsøg på noget umuligt der aldrig lykkes, aldrig har, aldrig kommer til. Jeg skriver og skriver, latterlige ord på et stykke latterligt papir. Folk kigger på mig, mærkeligt. "Digter du?" siger de. Jeg trækker bare på skulderne, gemmer mine ulæselige skriberlier væk, ud af synsvide. Fremmede, du skal ikke læse hvad du ikke forstår. Fremmede, du kender mit navn, og ja, jeg kender skam også dit, men du ved stadig ikke hvad det er, du læser der, hen over min skulder. Helt uden at få lov, læser du mine kryptiske nedskrevne følelser, mit sande billed på min indre kamp, mit jeg. Ville du synnes om hvis jeg tog dig i mine hænder, grænskede dit indre, de fjerneste kroge af dit jeg, helt uden at få lov? Hvis jeg langsom sneg mig frem, listede på mine følelsesløse tåspidser, til jeg fandt frem dine mest hemmelige hemmeligheder, afslørede dem for alle på groveste vis, viste dem til alle, helt uden at få lov. Mine små skriblerier er mine, de skal ikke læses over min skulder, de skal kun læses hvis jeg giver dem til dig. De er min hemmelighed, min aflastning, mine aller dybeste, reneste følelser. De skal kun læses hvis jeg synes de skal læses.

jeg har intet at sige.

En dag tilbag'

Én dag tilbage i folkeskolen.

Én dag og 4 mundtlige eksaminer så er det slut. Helt slut.

Jeg har ikke rigtig fattet det endnu. Når vi går hjem i morgen, er vi ikke længere en klasse. Vi modtager ikke længere undervisning, samlet som en klasse, måske ses vi en gang imellem, men det er jo ikke det samme.

4 mundtlige eksaminer og så har vi endelig klaret os igennem folkeskolen. Den dag vi alle har gået og drømt om i alle vore skoleår. Meller-dag. Dagen hvor de store kaster med karameller efter de små. Årets højdepunkt.

Og nu er det så vores tur. Nu er der os der går rundt i mærkelige kostumer og kaster med karameller efter børnene der gemmer sig under bordene og bag gardinerne.

Om en dag. Om én dag er det os der står på scenen og laver et eller andet spøjst for lærerne. Om én dag er det os der har fyldt Eventyrhaven med glad mennesker der drikker øl og måske lidt sodavand.

Jeg har stadig ikke fattet at om én dag, skal jeg ikke længere smide mig selv ud af sengen kl 06.30 for at komme i skole, om til de mennesker som jeg jo i bund og grund holder så meget af. At jeg ikke længere skal slæbe mine fødder heeeeellleeee vejen op på tredje sal til vores klasselokale med gennemtræk. Jeg skal ikke længere dovne hele vejen ned på torvet for at synge morgensang og hører fader vor, for der efter at trave hele vejen op IGEN. Jeg skal ikke længere diskutere med lærerne om han sagde at vi skulle gøre sådan eller sådan til den og den dag, eller om det nu var den ene eller den anden side vi skulle læse og som rent faktisk var til i går.

Det er så underligt at skulle forlade det hele. Selvom jeg kun har været der i 3år og 3uger, så kommer jeg nok til at savne det alligevel. Og ikke mindst menneskerne omkring mig. Jeg kommer til at savne de dejlige mennesker i klassen, selvom jeg nogen gange kan blive noget så irriteret på dem, og skælde den hænder og ære fra i mine tanker, så holder jeg jo af dem et eller andet sted.

Det er stadig ikke gået op for mig at imorgen er det slut.
Imorgen er slutningen på noget godt, men forhåbentligt også begyndelsen på noget lige så godt - om end ikke bedre.

Imorgen er det slut. På fredag er det vores tur. Hvor blev dog tiden af?

Musikken runger stadig i mit hoved

Mens dine ord genlyder i mine øre

Jeg genkalder mig forsigtigt følelsen af din hånd der kærligt nusser mig på ryggen, dine læber mod min kind i et hurtigt farvelkys.