Lige nu sidder jeg på min mosters trappesten og drikker te, med alle minderne, der kommer på sådan en overvældende måde, imens de andrer fester i haven.. Tror ikke engang de har langt mærke til at jeg ikke er der... Ikke en gang hunden gider snakke med mig..
Et overset og efterladt barometerbarn, på en kold trappe...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar