Poetry slam

I min sjæl ser jeg kun mørke
et tæt, overvældende mørke.
Mine tanker kredser om dig,
dit nærvær,
dit fravær.
De smider sig selv rundt i mørk forvirring…

Forvirringen fylder min krop,
mit sind
spreder sig som en sort skygge,
skubber mig længere ud,
ud mod kanten,
kanten af kaos…

Dit smil skinner,
som en falsk ledestjerne…
Dit falske smil,
dine overbevisende løgne,
som en magnet
trækker i mig,
drager mig mod afgrunden,
afgrunden af kaos,
mørke...

Du tvinger mig ned,
ned tilbage i mørket
stilheden
intetheden
falsk som du er..