"Tanke #123123

Travlhed, vind i håret, shopping poser, snakkende glade mennesker, hjemløse, modkulturelle folk der stiller sig op midt på gaden i håb om i dag er dagen hvor en gider give støtte, folk der kommer for opfylde deres utallige ligegyldige behov. Det er det jeg ser når jeg går i byen, det eneste meningen er med det er at opfylde behovene. Det eneste virkelige behov er vel mad, tøj og redskaber, alt det andet er vel bare noget vi bilder os selv ind vi ikke kan leve uden. Penge strømmer ind på ting så ligegyldigt som hoptimister der kan koster helt op til 500 kr, og så kommer det store spørgsmål – hvad bruger vi sådan en til? Vi har skabt os tusinde ligegyldige behov. Det er heller ikke sundt for planeten med alt det CO2 udslip det laver at producere ligegyldige ting, vi alligevel ikke kan leve uden. Det er derfor Greenpeace altid står lige midt i gå gaden, og trækker gud og hver mand ud til siden og spørger om det har lyst til at støtte. Vi har travlt, vi skal nå det vi kom for, at købe os tilfredse og så må Greenpeace lige vente til en anden dag. Men spørgsmålet er hvor længe kan vi vente og udskyde ting for at nå vores eget behov? Før vi vidste af det, blev vi stoppet midt i alt vores grådighed og fik ordet Point of no return. Det var som en lussing lige på kinden, men der er intet at gøre vores behov bliver støre og støre og standarden hæves hele tiden. Vi er dog begyndt at tage hånd om at gøre ting nogle miljøvenligt, for eksempel miljøvenlige vare og el biler. Biler er også noget der tit suser gennem byen, det udleder CO2. Men det er nærmest en duft der høre hjemme i det metropolske miljø. Duften bekræfter der er mange folk til stede, at det er et sted der er værd at komme, et sted med succes og et sted der er plads til mange. Vi finder alle slags kulturer i byerne. - noget fra min stil, fejl er ikke rettet. "

 

- Tankevæggen